Da omfanget af Anden Verdenskrigs ødelæggelser og nazisternes overgreb mod jøderne blev almindelig kendt, op stod der en udbredt erkendelse af, at der var brug for politisk lederskab på verdensplan, som kunne sikre fred mellem mennesker.
Erkendelsen dannede grobunden for Forenede Nationers arbejde med at skabe kollektiv sikkerhed og et internationalt rettighedsmanifest ud fra det etiske standpunkt, at alle mennesker – uanset at de er forskellige – er grundlæggende ligeværdige. Men det var UNESCO – FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – der i praksis udbredte efterkrigstidens nye menneskesyn.
Foredraget fortæller, hvordan de fås menneskesyn i efterkrigstiden gik hen og blev de manges. Foredragsholderen er leder af et forskningsprojekt om UNESCO’s historie og forfatter til bøgerne ’A history of UNESCO’ og ’Fra overmenneske til UNESCO-menneske’.