Ondskabens øjne

Ondskabens øjne

I november 1892 hævede skarpretter Theodor Seistrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige forbryder Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt.

”Hans henrettelse vil befri verden for et menneskeuhyre”, skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig internationalt berygtet som indbegrebet af ondskab. Han stod bag en lang række indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid.

Foredraget belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. På baggrund af de mange dokumenter om ham i danske og udenlandske arkiver fortælles der om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet, ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.

Foredraget baserer sig på den anmelderroste biografi ’Ondskabens øjne’, der blev kåret til Årets Historiske Bog i 2016.

Tilbage