Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i døgnet, og der er da også nok at holde øje med. Skoletider, spisetider og sengetider – og man skulle jo helst heller ikke komme for sent på arbejde.
Forudsætningen for at indgå aftaler er, at vi alle har den samme tidsforståelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Da gjorde man op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen. Det blev nemlig upraktisk, da tog så måtte have forskellige køreplaner alt efter om de kørte mod vest eller øst, mens telegrammer nåede frem til Viborg før de blev afsendt fra København. Universaltiden gjorde i stedet landet til en del af en verden med tidszoner, og fremover var klokken 12 i Danmark, når solen stod højest over Bornholm. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid. Tag med på en tidsrejse med Poul Duedahl og hør historien om menneskets 500 års samliv med uret..
Foredraget bygger på bogen ’Gudhjemtid’, som var det første bind i Aarhus Universitetsforlags store bogserie ’100 danmarkshistorier’ og som er udkommet i 140.000 fysiske eksemplarer.