Anbragt. En aften om Livø og Sprogø

Anbragt. En aften om Livø og Sprogø

Livø og Sprogø blev i 1911 og 1923 indrettet som filialer af De Kellerske Anstalter, og rummede frem til 1961 Danmarks såkaldt ”moralsk åndssvage” mænd og kvinder. De to øer var nemlig stedet hvor staten samlede mennesker, som var uønskede i normalsamfundet, fordi de stak ud og stak af. I løbet af deres levetid var ø-anstalterne hjem for over 1.200 afvigere – anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. For mange af de anbragte var flugt, sterilisation og kastration deres eneste vej væk. Forhold som for nylig førte til en officiel statslig undskyldning til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen. NOTE: Foredraget tilbydes også i en musikalsk udgave, hvor Poul Duedahl formidler i billeder og tale og kunstnerparret Støjberg-Rauff i sang og musik. Foredraget rummer altså både en poetisk og stemningsfuld koncertoplevelse og fortællingen om de faktiske forhold på øerne.

Tilbage