Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønsket i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø.
Staten købte Livø i Limfjorden og indrettede i 1911 en isolationsanstalt, som frem til 1961 husede i alt 743 såkaldt ”kriminelle, asociale og moralsk åndssvage” mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation og kastration den eneste udvej.
Historien om Livø Anstalten er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den er fortællingen om, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere og fortællingen om et samfund i samfundet og dets skæbner – hvoraf en enkelt siden blev far til en dansk statsminister.
Foredraget bygger på bogen af samme navn, der danner baggrund for tv-serien ”Nyrup – søn af en udstødt” på DR1.